Warning: Creating default object from empty value in /var/www/dlpk.dk/public_html/wp-content/themes/enfold/config-templatebuilder/avia-shortcodes/slideshow_layerslider/slideshow_layerslider.php on line 28
Feminisering/maskulinisering af stemmen – Dal – Logopædisk Klinik

Feminisering/Maskulinisering af stemmen

Ændring af stemmen, så den bedre afspejler ens kønsidentitet og personlighed, kan afhjælpes ved logopædisk stemmeundervisning.

Tilpasning af tonelejet, klang og udtryk ift. kønsidentitet, kaldes feminisering og maskulinisering af stemmen.
Alder og/eller sygdom kan påvirke stemmen så den ikke længere passer til ens selvforståelse. Dette kan give behov får at få tilpasset stemmen.

Transkønnede, hvis stemme afspejler deres fødselstildelte køn, og ikke det køn de identificerer sig med, kan f.eks. føle behov for at tilpasse deres stemme.

Ved opfattelse af at stemmen ikke stemmer overens med ens kønsidentitet/personlighed kan man f.eks opleve:

  • At stemmen er for feminin
  • At stemmen er for maskulin
  • At stemmen ikke afspejler ens alder
  • At stemmen er anstrengt
  • At stemmen er/bliver træt
  • At stemmen er hæs
  • At stemmeomfanget er mindsket
  • At have mindre talelyst

Stemmeundervisning

Stemmeundervisning har vist at have god effekt på stemme- og talefunktionen. Med indsigt i stemmens funktion og egen stemmebrug, kan der opnås forbedret stemmekvalitet, som bedre passer til ens kønsidentitet og/eller alder. 

Stemmen påvirkes af de fysiske forhold i halsen.
Personer med et mandligt fødselstildelt køn, vil have større stemmelæber og svælg, og derved en dybere stemme og mørkere klang, end personer med kvindeligt fødselstildelt køn.

For transkønnede mænd, vil hormonbehandlingen med testosteron påvirke stemmen, således at stemmelæbernes masse øges, og derved sænke stemmelejet.
For transkønnede kvinder, vil en hormonbehandling med østrogen og progesteron, ikke ændre de fysiske forhold i struben, og derved vil stemmen heller ikke ændre sig, og udgangspunktet vil stadig være en maskulin stemme.

Logopædisk stemmeundervisning er derfor relevant for både transkønnede mænd og kvinder, både for at lære den nye stemme at kende samt at kunne bruge stemmen hensigtsmæssigt.

Udtalelse fra Øre-, næse-, & halslæge er nødvendigt inden igangsættelse for at sikre der ikke er patologiske forandringer på stemmelæbe mv. der kan have betydning for den logopædiske indsats.

© Copyright - Dal - Logopædisk Klinik